Læs om gruppen
Mærker du også ubehag ved tanken om at skulle vælge en uddannelse? Eller er du i tvivl om hvordan du når dine drømme?
I september måned stiller vi skarpt på uddannelse og drømme sammen med eVejledning, så du kan få mulighed for at stille spørgsmål og samtidig høre om hvad andre unge har tænkt og gjort.
Hvem er evejledning?
eVejledning er personlig og professionel vejledning om din uddannelse og dit arbejdsliv. Det er gratis og anonymt, og du skal ikke bestille tid. Vejlederne er klar til at hjælpe dig, uanset hvem du er, hvor du er i dit liv, eller hvor i landet du bor. Når du har brug for det.
Alle er velkomne
Måske ved du, hvad du vil arbejde som i fremtiden, men måske ved du ikke hvilken uddannelse, der er bedst for dig at tage?
Eller måske skræmmer det dig, at du slet ikke ved hvad du vil, når det gælder valg af karriereretning?
Tag det helt roligt
Du er nemlig langt fra alene om den følelse. Mange unge føler et pres til at skulle træffe det endegyldige valg for resten af deres arbejdsliv, ud fra hvilken uddannelsen de ender på netop nu.
Der kommer påvirkning fra højre og venstre om at du vælger det rigtige, og det er helt naturligt at blive i tvivl om hvad det rigtige mon er.
Chatten
Vi afholder 5 gruppechats, som hver stiller skarpt på et særligt emne inden for uddannelse & drømme. Til hver chat deltager der en rådgiver fra rådgivningen eVejledning. eVejledning tilbyder personlig og anonym vejledning om uddannelse, arbejdsliv og karriere i Danmark.
Gruppechats
Mandag d.4 sept kl.19-20.30: Er mit uddannelsesvalg vigtigt for mit arbejdsliv? Kan man skifte retning senere?
Mandag d.11 sept kl.19-20.30: Hvordan vælger jeg den rigtige uddannelse?
Mandag d.18 sept kl.19-20.30: Hvordan finder jeg mig til rette i min uddannelse?
Mandag d.25 sept kl.19-20.30: Tager du et sabbatår? Er du i tvivl om, hvad du kan bruge det på?
Mandag d.2 okt kl.19-20.30: Hvad kan jeg med min uddannelse?
Vi kommer til, i fællesskab, at gå i dialog om, hvilke strategier, man kan bruge, når vi bliver overrumplet af bekymringsfulde tanker, der gør det svært for os at være rolige og tillidsfulde omkring vores valg – også selvom vi ikke kender vores fremtidige job om 20 år.
Chatten er anonym, så du kan frit deltage, uden at skulle stå til regnskab for noget.
Har du brug for personlig rådgivning?
Hos eVejledning kan du få støtte og hjælp via chat, telefon, mail og videomøde. Udgangspunktet for samtalen er altid dine ambitioner, tvivl og tanker – og de hjælper dig med at se nye muligheder og kommer med svar på dine spørgsmål. Se mere her
Du er velkommen ligesom du er, og hvad end du kommer med af bekymringer, ønsker eller drømme.
Vi ses i chatten