Sommeren er på vej

Gruppechat: Sommeren er på vej

Mandage kl.19-20.30 // Første chat d.8 maj.
Afholdes af

Læs om gruppen

Denne gruppe bliver lidt anderledes.

Nemlig om hvordan vejret kan påvirke vores psyke og hverdag, og særligt de forventninger der kan følge med, når foråret og sommeren kommer.

Det forventes ofte at man er mere ude, at man hænger ud sammen med folk til sociale arrangementer, og bare nyder det gode vejr. 

Vi hører lærere, sundhedspersonale osv fortælle at det er sundt at komme ud og nyde vejret. 

Faktum er bare at det ikke altid er så nemt.

Hvad nu hvis man er den type der bare har det bedst i eget selskab? At det at være sammen med andre mennesker kan dræne en fuldstændig?

Der kan være mange grunde til at man måske ikke lige kan nyde at vejret bliver bedre og man kan hurtigt føle sig presset til ting man ikke har lyst til.

Så hvordan håndterer man fx at være introvert og ikke have lyst til at være ude en masse, og slet ikke at være sammen med en masse andre hele tiden.

Hvordan håndterer man de forventninger der kan være fra de voksne omkring en og samfundet generelt, at nu skal man have det bedre, fordi sommeren er på vej, og man slet ikke føler det sådan indeni?

I gruppen vil vi tale om hvordan man holder fast i sig selv, uden at få dårlig samvittighed. Hvordan man måske på egen hånd kan finde måder at nyde nogle timer ude.

Vi kommer også ind på, hvordan man kan få en ok sommer, selvom det kan virke uoverskueligt det hele.

Chatten vil køre 4 mandage fra 19-20.30 og starter den 8 maj.

 

Vil du være med?

Opret dig her! Når du opretter dig, sender du ganske få oplysninger til gruppechat.dk.

Din mail bruges til notifikationer, så sørg for at den er korrekt. Vi kan ikke se den. Hvis du har en hotmail eller live mail, så husk at tjekke din spamfolder.

Kontakt

Gruppechat.dk

Email: info@gruppechat.dk

Om gruppechat.dk

Gruppechat.dk udvikles og drives af Center for Digital Pædagogik

Læs mere om gruppechat.dk